Whiteboard overflader

marts 28th, 2012 by thomas No comments »

Når man skal anskaffe sig et whiteboard, så kan man vælge imellem en del forskellige overflader. Det er selvfølgelig en god idé, at vælge et whiteboard med en rigtig overflade til formålet. Derfor vil jeg prøve, at forklare lidt om nogle forskellige whiteboard-overflader.

Whiteboardoverflade med stål- eller aluminiumemalje

En overflade af stål eller aluminium har en del gode kvaliteter. Blandt andet er overfladen tit meget jævn, hvilket gør det meget nemmere at slette det man har tegnet eller skrevet på sit whiteboard. Overfladen er oftest hvid, og den malede farve kan komme på forskellige måder, men den mest anvendte og den klart bedste, er lakeret stål. Det er faktisk endda muligt, at slette permanent markører fra overfladen. Forskellen på stål og aluminium overfladerne er, at ståloverfladen gør det muligt, at anvende magneter og at de oftest er billigere end aluminium.

Porcelænemalje

Ved køb af et whiteboard med en overflade af porcelænamalje er man sikret et whiteboard i virkelig god kvalitet. Disse whiteboards har den klart mest holdbare overflade, og det er utrolig nemt, at slette markøreblæk og fordi det er af glas, så kan man anvende alle former for rensemiddel (som selvfølgelig ikke ridser), for at fjerne blækken. Denne type af whiteboardoverflade er ligeledes anvendelig med magneter, hvilket gør det fleksibelt i forhold til arbejdsmuligheder.

De to billigste overflader: laminat- og melaminoverflade

Et whiteboard med laminatoverflade er – selvfølgelig afhængig af pris og kvalitet – meget modstandsdygtigt overfor misfarvninger, og er generelt nemme at fjerne blæk fra. Dog er whiteboards med laminatoverflade ikke så udbredt som de to typer af overflader nævnt ovenfor. Ligesom melaminoverfladen, indeholder whiteboards med laminatoverflade harpiks, og er typisk de to billigste overflader man kan finde til whiteboards.

Hvad jeg vil vælge af whiteboard?

Personligt, så vil jeg vælge et whiteboard med enten stål- eller porcelænmalje, da det klart er dem i den bedste kvalitet. Desuden får man mulighed for at anvende magneter, hvilket gør whiteboardet så meget federe og bedre i forhold til arbejdssituationer. Endvidere holder de også meget længere, så selvom de oftest også er dyre, så vil jeg klart betragte det som en investering.